PRESSEMEDDELELSE,
København den 2. september, 2005
Børn
vil gerne, men de skal opfordres til at spise frugt og grønt.
Både hjemmet og skolen svigter i indlæringen af de gode
kost-vaner, som på lang sigt kan forebygge visse
kræftformer, overvægt og hjerte-karsygdomme.
|
De
11-årige danske børn spiser kun ca. 250 g. frugt og
grønt om dagen, hvilket er under halvdelen af den anbefalede
mængde. To ud af tre elever oplyser at mor spiser frugt og
grønt dagligt, mens under halvdelen af fædrene spiser
frugt og grønt dagligt. Børn oplever sjældent at
blive opfordret til at spise frugt og grønt i hjemmet. Kun i en
tredjedel af skolerne har eleverne mulighed for at købe frugt
dagligt og kun hver fjerde skole har afsat tid til undervisning i sunde
spisevaner og tilberedning af sunde retter. Hver sjette 11-årige
spiser aftensmad foran fjernsynet hver dag.
Det viser en ny undersøgelse fra Institut for
Folkesundhedsvidenskab ved
Københavns Universitet, hvor forskere fra Afdeling for Social Medicin har
indhentet og bearbejdet oplysninger fra 1.919 skoleelever, 1.436
forældre og 59 skoleledere.
Baggrunden for undersøgelsen er danske skolebørns ringe
og faldende indtag af frugt og grønt. Kun 10 % af de
11-14-årige lever op til de nationale kostanbefalinger om at
indtage 600 gram frugt og grønt dagligt og forbruget i
aldersgruppen 11-15 år har været støt faldende
igennem de seneste ca. 15 år.
Det er helt overraskende, at mellem en tredjedel og en fjerdedel af
alle børn spiser aftensmad med fjernsynet tændt de fleste
ugedage, og at hver sjette 11-årige barn spiser tv-dinner
dagligt. Vores forskning stiller spørgsmål ved om, der er
en sammenhæng mellem tv-kiggeri og manglende indlæring af
sunde kostvaner, men det må endeligt påvises i kommende
analyser og undersøgelser, siger post.doc. Mette Rasmussen, der
står for undersøgelsens familiedel.
Undersøgelsen peger på nødvendigheden af at
undersøge mødrenes og
fædrenes roller når det gælder børnenes
fremtidige kostvaner. Vores
kostvaner grundlægges i barndommen, og derfor er
forældrenes adfærd af
stor betydning. Børnene oplever desværre at fædrene
undgår salatskålen,
hvilket bekræftes af fædrenes egne oplysninger,
fortæller Mette
Rasmussen.
Kun få skoler prioriterer indsatser på mad- og
måltidsområdet og kun
en femtedel af skolerne har regler for adgang til sund mad, siger ph.d.
studerende Rikke Krølner, der er ansvarlig for
undersøgelsens skole-del.
I en tid, hvor der er stor fokus på kost og motion, er det
påfaldende, at kun mellem 20 og 30 procent af danske skoler har
afsat
tid til undervisning i sunde kostvaner, og at mange elever oplever at
frugt og grønt ikke er tilgængeligt på deres skole.
Det tyder på
manglende politisk vilje til forebyggelse af livsstilssygdomme, som vil
påvirke både mennesker og offentlige budgetter om ganske
få år, mener
Rikke Krølner.
|
Undersøgelsen ”Skolebørns
frugt- og grøntvaner” er en del af et internationalt projekt,
Pro Children, der med midler fra EU undersøger unges kostvaner i
9 lande og evaluerer en målrettet indsats i 3 lande. Dansk
forskningsleder for undersøgelsen er læge og lektor
Pernille Due.
Yderligere oplysninger:
Københavns
Universitet
Institut for
Folkesundhedsvidenskab
att: cand.scient.,
post.doc. Mette Rasmussen, tlf. 3532 7962
eller
cand.scient. i
folkesundhedsvidenskab, ph.d.-studerende
Rikke Krølner, tlf.
2538 9641.
|
|
